Projektet omfatter en helhedsrenovering af afdeling 79, Labæk i Holbæk, som består af 122 almene boliger beliggende på Labæk, Brogade og Rolighedsstræde.

Opgangsdøre og hoveddøre til lejlighederne udskiftes, mens ny udendørsbelysning skal forbedre sikkerheden.

Bebyggelsen er opført i 1960 som etageboliger og gennemgår en gennemgribende modernisering med fokus på både byggeteknisk opgradering, bedre tilgængelighed og forbedrede boligkvaliteter. Efter renoveringen reduceres antallet af boliger til 115, idet 21 mindre boliger i Brogade 9 sammenlægges til 14 nye tilgængelighedsegnede boliger.

Renoveringen omfatter tre boligblokke og indebærer blandt andet udskiftning af eksisterende lette facader inklusive altaner samt udskiftning af tage. Der udføres ligeledes udskiftning af trapper i én af blokkene, og fællesfaciliteterne forbedres gennem en udvidelse af det eksisterende fælleslokale.

Boligerne opgraderes med renovering af køkkener og udvalgte badeværelser, samtidig med at alle VVS-installationer og elinstallationer udskiftes. Der etableres desuden behovsstyret udsugningsventilation, som bidrager til et bedre indeklima.

Som en del af projektets bæredygtige tiltag etableres solceller og varmepumpe, og udearealerne fornyes for at skabe attraktive og tidssvarende rammer for beboerne.

Projektet omfatter desuden omfattende miljøsanering, hvor bygningsdele med forurenende og miljøfarlige stoffer, herunder PCB og tungmetaller, håndteres og fjernes. Saneringen omfatter alle lejligheder, trapperum, facader og tage i bebyggelsen. EK udfører i den forbindelse både beton- og tømrerarbejder i egenproduktion som en integreret del af renoveringen.



 

PROJEKTFAKTA

Projektadresse:
Labæk 3-7 m.fl., Holbæk

Bygherre:
DAB - Lejerbo

Arkitekt:
Arkitema A/S

Ingeniør:
COWI A/S

Udførelsesår:
2025-2028

Bruttoareal:
12.000 m2

Entrepriseform:
Hovedentreprenør inkl. byggeplads-
ledelse og med egenproduktion af
beton- og tømrerarbejde.

Entreprisesum:
161 mio. kr.