|
Einar Kornerup A/S
...... startede med en enkelt mand, en murske, en spand og en trækvogn. Således udstyret gik firmaets oprindelige grundlægger Einar Kornerup nemlig rundt til folk på Frederiksberg og lavede skorstene, småreparationer og forefaldende murerarbejde.
Men sådan blev det ikke ved ......
Den "omvandrende" murersvend etablerede sig som murermester i 1907 - og i løbet af de næste 10 år arbejdede han sit firma op til en ganske anselig størrelse. Helt uden problemer gik det selvfølgelig ikke. Bl.a. mistede Einar Kornerup næsten hele sin kapital, da medarbejderne ikke kunne lide den ny betonblandemaskine. De anså den for "en skrækindjagende nymodens opfindelse, som ville gøre dem arbejdsløse".
I 1920'erne byggede Einar Kornerups murerfirma bl.a. en række kommuneskoler, kirker og industribygninger.
I perioden 1930-39 færdiggjordes blandt andet bygningen af Nationalmuseet, adskillige af Telefonselskabets bygninger og afsnit af H.C. Ørsteds Værket. Endvidere udførtes boligbyggeri for egen regning bl.a. på et stort grundareal i Valby, som også rummede Einar Kornerups kontor og værksteder.
I samme periode startede opførelsen af Frederiksberg Rådhus, der har været en af de betydeligste opgaver. Efter at byggeriet havde ligget stille i nogle år på grund af 2. verdenskrig, blev det færdigt i 1953.
Lige før krigen var Einar Kornerups søn, civilingeniør Povl Kornerup, indtrådt i firmaet som medindehaver, og ved faderens død i 1954 blev Povl Kornerup virksomhedens eneindehaver.
I 1950'erne og langt ind i 1960'erne deltog EK i en række håndværkerkonsortier, som opførte boligbyggeri, hvilket resulterede i medejerskab af ca. 1200 udlejningslejligheder i Københavnsområdet.
I slutningen af 1950'erne udvidede virksomheden betydeligt på grund af nye store opgaver. Egne tømrer-, snedker- og smedeafdelinger blev oprettet, og produktion af bygningselementer blev igangsat.
Det fordrede plads, og i 1960 flyttede EK til Glostrup, hvor der blev opført kontor- og værkstedsbygninger.
Tre år i forvejen blev Initus A/S oprettet som holdingselskab for ejendomsselskaber, og i 1963 blev Einar Kornerup omdannet til aktieselskab.
I 1960'erne deltog virksomheden også i en række markante forsøgsbyggerier bl.a. Vangede Børnehospital med murede facadeelementer opført på feltfabrik og "Muret Forsøgsbyggeri", der omfattede over 700 lejligheder opført med en gennemført rationaliseret opmuringsproces.
I 1973 blev byggeaktiviteterne overført til et nyt selskab, Entreprenørfirmaet Einar Kornerup A/S, med murermester E. Bindner Jensen og civilingenør A. Bang i direktionen.
1970'erne blev i øvrigt præget af oliekriserne i 1974 og 1976, der medførte et voldsomt fald i byggeriet med det resultat, at virksomhedens omsætning blev næsten halveret. Det krævede en stor arbejdsindsats fra medarbejderne at bringe firmaet gennem denne periode.
Et af de markante byggerier i 70'erne var Danmarks største kommuneskole, Holmegårds- og Egedalsskolen i Karlebo.
Op igennem 1980'erne og 1990'erne udviklede EK sig i et kontrolleret tempo med en bevidst satsning på at undgå store udsving i omsætning og medarbejderantal.
Entreprenørfirmaet har altid lagt vægt på de håndværksmæssige færdigheder hos en fast kerne af egne betonfolk, murere, tømrere, snedkere og smede, og var derfor godt rustet, da de store byfornyelsesopgaver gik i gang i 1980'erne. EK deltog i en række af de første byfornyelsesopgaver bl.a. på Gammelholm, Nørrebro og Vesterbro i København. Endvidere renoverede EK i samme periode en række ejendomme, som blev købt af virksomhedens ejendomsselskaber.
I perioder med krise i nybyggeriet blev bygningsrenovering og byfornyelse derfor grundlaget for firmaets vækst.
I 1990'erne var omsætningen ligeligt fordelt på byfornyelse/bygningsrenovering og nybyggeri. Opgaverne omfattede bl.a. nybygning og ombygning af hoteller, nye tagetager på beboelsesejendomme, nybygning og ombygning af kontor- og erhvervsejendomme samt renovering af badeværelser. EK har således i perioden renoveret over 5.000 badeværelser i boligbebyggelser og på hoteller.
I 2000-årene udgør nybyggeri indtil videre igen den væsentligste del af EK's omsætning.
Ved Povl Kornerups død i 1985 overtog hans tre sønner, Niels, Hans og Jens aktierne i Einar Kornerup A/S, og året efter blev aktionærgruppen udvidet til at omfatte en række ledende medarbejdere.
I 1989 erhvervede EK et entreprenørfirma i Randers, som under navnet Einar Kornerup Jylland A/S i over 25 år har dannet base for firmaets aktiviteter i Kronjylland. I 2015 indstillede Einar Kornerup Jylland A/S aktiviteterne og igangværende entrepriser afsluttes i løbet af 2017.
I forbindelse med købet af aktiviteterne i facadefirmaet Viktoria Systems A/S i 1995 udskiltes Stål- og Metalafdelingen i et selvstændigt datterselskab, EK-Viktoria A/S, som var godt rustet til de store facadeentrepriser i glas og aluminium. EK-Viktoria A/S blev en af landets største producenter og entreprenører inden for dette felt. 1. oktober 2011 besluttedes det at indstille aktiviteterne i EK-Viktoria A/S.
I dag er alle entreprenør- og forvaltningsaktiviteter samlet i koncernen Einar Kornerup A/S, og det "passive" ejerskab af ejendomme og investeringer i ejendommselskaber er samlet i koncernen Initus A/S.
Selskabernes nuværende ledelse er omtalt på siden "Organisation".
I 2007 fejrede koncernen 100 års jubilæum, og Kornerup-fonden støttede i den anledning udgivelsen af bogen "I medgang og modgang" med undertitlen "Dansk byggeri og den danske velfærdsstat 1945-2007" af forfatterne Morten Lind Larsen og Troels Riis Larsen. Bogen kan rekvireres ved henvendelse til firmaet.
|
|
Einar Kornerup
Einar Kornerups oprindelige kontor
Povl Kornerup
Frederiksberg Rådhus
Domicil, Glostrup
E. Bindner Jensen A. Bang
Hans Niels Jens
I anledning af firmaets 100 års jubilæum i 2007 blev der udgivet en bog om virksomheden skrevet af historikerne Søren Federspiel og Kurt Jacobsen. Bogen kan rekvireres ved henvendelse til firmaet.
Læs historien om Einar Kornerup A/S i PDF-format her
|
