EK har gennemført kapacitetsudvidelse af Frederiksgård Skole med 18 ekstra pladser samt en omlægning af 26 pladser, så de bedre imødekommer elever med ADHD og autisme.

Skolen er opført i 1914–15 og er klassificeret med bevaringsværdi 3.

Udbygningen har omfattet opførelse af to nye fagbygninger – én til bevægelse og én til håndværk og design. Derudover er skolen udvidet med en bevægelsessal samt et nyt natur- og tekniklokale i hovedbygningen.

Der er etableret nye elevatortårne, som sikrer forbedret tilgængelighed.

Ombygningen har haft fokus på at optimere forholdene i hovedbygningen, herunder etablering af nye og forbedrede personalefaciliteter.

Gangarealer er indrettet med faste møbler og grupperum. Personalefaciliteter er samlet og udvidet med ekstra møde- og forberedelsesfaciliteter. Vestfløjen i hovedbygningen er ombygget, og villaer er omdannet til undervisningsformål.

Skolen har været i drift under hele byggeperioden, hvilket har krævet særlig hensyntagen til støj og adgangsforhold.

Som led i bæredygtighedstiltag er støttemure bl.a. opført med rensede og genanvendte mursten.



 

PROJEKTFAKTA

Projektadresse:
Ørholmgade 8, 2200 København N

Bygherre:
Byggeri København, ByK

Arkitekt:
Nova5 Arkitekter A/S

Ingeniør:
EKJ Rådg. Ingeniører A/S

Udførelsesår:
2024-2025

Bruttoareal:
1.607 m2 ombygning
300 m2 nybygning

Entrepriseform:
Hovedentreprise

Entreprisesum:
22 mio. kr.