På to byggegrunde i Høje Taastrup C - byggefelt A05 og A07 - har EK netop opført Oasehusene bestående af 157 moderne og driftsoptimerede lejeboliger i størrelsen 60-107 kvm.
Det samlede byggeri på ca. 14.400 kvm. er beliggende i området mellem shoppingcentret City 2 og Høje Taastrup Station – et område, der p.t. er under udvikling til en ny og levende bydel i Høje Taastrup. Her opføres også kommunens nye rådhus.
Byggeriet er certificeret til DGNB Guld, og dermed lever boligerne op til strenge krav om bæredygtighed både efter sociale og økonomiske principper.
EK takker byggeriets parter for samarbejdet - PFA som bygherre, Norconsult-KHS Arkitekter, landskabsarkitekt Thing Brandt Landskab ApS samt ingeniør Norconsult AS.