Liljeborg har overtaget Kurhuset på Sankt Hans og går nu i gang med at omdanne Kurhuset til et levende samlingssted, hvor mennesker mødes på tværs af generationer. Bygningerne transformeres med omhu og respekt for stedets arkitektur, landskab og kulturarv..

EK har vundet opgaven med ombygningen af bygning 24, som bliver en af de første bygninger i Kurhus-komplekset som omdannes til nye anvendelsesformer. Læs mere om Liljeborgs visioner for Kurhuset her.

Projektet er baseret på en integreret samarbejdsfase, hvor vi i fællesskab med bygherren og rådgiverne fra ERIK arkitekter A/S og Wissenberg A/S færdigudvikler projektet frem mod udførelsen..

Det gør projektet ekstra spændende for os, at vi netop er ved at afslutte transformationen af Sønderhus og Østerhus lige over for Kurhuset, hvor tidligere bygninger fra Sankt Hans Hospitalet er blevet omdannet til nye boliger. Arbejdet har givet os solid erfaring med transformation af netop denne type bygninger – erfaringer vi nu tager med videre i arbejdet med Kurhuset..

Vi glæder os til samarbejdet og til at være med til at give endnu en del af Sankt Hans området nyt liv.