EK har opført Hotel Scandic Kødbyen med en kapacitet på 370 værelser og 19 møde- og konferencelokaler. Den største konferencesal rummer 440 prs. og hotellets restaurant ca. 400 prs.

Der er udført vandtæt P-kælder i 2 etager, som er sikret med jordankre pga. opdrift. Fra stueetagen til 4. sal er bygningen opført som traditionelt elementbyggeri med tunge bagmure i beton og huldækelementer med frit spænd fra facade til facade på 15 m.

Facade er udført i facadepuds og med 300 mm isolering. Vinduer og døre i facaden er udført i glas/alu og indvendige vægge med fermacell. Gulve i stueetagen er slebet beton.

Værelser er udført med trægulve og værelsesgange med tæpper.

Badekabiner er præfabrikeret fra Italien.

Centralt teknikrum er placeret i kælder med syv ventilationsanlæg.

Opvarmning og køling på værelser sker via fancoils suppleret med gulvvarme i badekabiner.

Solceller er monteret på taget. Der er i alt 11 elevatorer på hotellet.



 

PROJEKTFAKTA

Bygherre:
Halmtorvet 29 A/S

Arkitekt:
Danielsen Architecture A/S

Ingeniør:
Alectia A/S

Udførelsesår:
2016-2018

Bruttoareal:
23.000 m2

Entrepriseform:
Totalentreprise

Entreprisesum:
330 mio. kr.