Den 25. januar 2017 var der officiel indvielse af det nye Experimentarium på Tuborg Havnevej 7 i Hellerup. Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik indviede Danmarks science center. Den 26. januar kl. 9.30 blev der åbnet for offentligheden.
EK har udført indvendige kompletteringsarbejder og overflader herunder gulve, trapper, beklædninger, lofter og inventar.
Ombygningen og udvidelsen af det eksisterende Experimentarium, der blev påbegyndt i 2015, omfatter bl.a. en ny hovedindgang, glasoverdækkede gallerier, nye facader, nye udstillinger, tagudstillinger og tagterrasser. Renoveringen omfatter ligeledes udskiftning af bygningens forsyningssystemer og en isolering af klimaskallen til B2015-niveau.
Bygherre: Experimentarium Arkitekt: Cebra A/S Ingeniør: Orbicon A/S |