Torsdag den 4. november 2021 var alle EK's lærlinge på tur. Dagen startede med morgenbrød og input fra bl.a. arbejdsmiljø- og kvalitetskoordinator Signa K. Petersen.
Derefter gik turen til vores byggeplads i Taastrup, hvor EK opfører 157 nye boliger til PFA. Vores entreprisechef Søren Lund Andersen viste rundt og gav frokost. Efter endnu et stop på et EK-byggeri – det nyopførte kontorhus Woods Augusthus i Ørestaden - sluttede dagen af med en rundvisning i DR-Byen.
Det blev en god og lærerig dag for vores lærlinge, som vi følger tæt dels via vores lærlingeudvalg og dels via tilknyttede mentorer. I EK har vi en lang tradition for at uddanne lærlinge, i gennemsnit 15-17 lærlinge, som fordeler sig på murer-, tømrer- og struktørfaget.