6 jubilarer indenfor en god måned er bemærkelsesværdigt og noget, vi er stolte af i EK.
På billedet ses fra venstre tilbudsmedarbejder Martin Rousing Holmark, kontorassistent Sanne Helmbo, sekretær Vivi Holmqvist, chefkonsulent Mogens Juul Sørensen, direktør og medejer Jens Kornerup og murermester Thommas Matthisen. Jens og Mogens kan begge fejre 40 års jubilæum i EK, mens de øvrige kan fejre 10 års jubilæum i EK.
Siden Jens' farfar, Einar Kornerup, grundlagde virksomheden i 1907 har vi kunnet fejre et utal af 10 års jubilæer, hele 99 25-års jubilarer, 25 40-års jubilarer og 4 50-års jubilarer.
Det første jubilæum fandt sted i 1933, hvor murer Carl Østergren fejrede sit 25 års jubilæum. Han kunne sidenhen fejre både sit 40 og 50 års jubilæum i EK.
Det er medarbejderne, der baner vejen for virksomhedens succes. Det tror vi på i EK, og derfor er vi stolte over, at vi kan fastholde dygtige og kompetente medarbejdere, der er stabile og loyale. Jens Kornerup udtrykte det på bedste vis i sin jubilæumstale, da han påpegede, at EK ikke kun er et stop på vejen, men et årelangt engagement for mange af vores medarbejdere.