Skolen består af to sammenlagte skoler. Nordskolen, der blev opført i 1910, og Sydskolen, der blev opført i 1917. De to skoler er etagebyggeri med fem etager og fremstår med et gedigent og statsligt præg i røde mursten med tegltage.

Byggesagen omhandler i hovedtræk renovering og ombygning af de to eksisterende bevaringsværdige skolebygninger, nedrivning af en mindre et-etages bygning, opførelse af en ny to-etages bygning for musikundervisning og auditorieformål samt tilpasning og ombygning af udearealer på terræn.

Byggesagen er gennemført i 2 etaper i perioden fra august 2018 til medio 2020: Under etape 1 er Nordskolen ombygget/renoveret. I etape 2 er Sydskolen ombygget/renoveret, og den nye bygning opført.

Skolens nuværende bruttoetageareal er ca. 11.600 m2, nybygningens bruttoetageareal er ca. 630 m2 og anlæg på terræn, der er ombygget og tilpasset, udgør ca. 3.350 m2



 

PROJEKTFAKTA

Bygherre:
Københavns Kommune

Arkitekt:
Nøhr & Sigsgaard A/S

Ingeniør:
MOE A/S

Udførelsesår:
2018-2020

Bruttoareal:
Nybygning 630 m2
Ombygning 3.350 m2

Entrepriseform:
Hovedentreprise

Entreprisesum:
109,8 mio. kr.