I ny bydel mellem City2 og Høje Taastrup Station opføres på to byggegrunde – byggefelt A05 og A07 - i alt 150 lejligheder, 7 hotellejligheder samt 550 m2 butikslokaler i stueetagen.

Boligerne i de to karreer opføres som moderne, driftsoptimerede og miljøvenlige boliger i størrelsen 60-107 m2 efter bæredygtighedscertificering DGNB-Guld.

60 boliger svarende til 38 % af det samlede antal boliger indrettes som tilgængelige boliger, der indrettes iht. BR tilgængelighedsniveau B. Ud over dette vil der også være 30 seniorboliger. Øvrige boliger indrettes, så de min. opfylder BR tilgængelighedsniveau C.

Begge bebyggelser opføres som lukkede karreer med adgang til opgange fra gaden. Til begge bebyggelser etableres P-kælder med hhv. 35 og 44 parkeringspladser. Der udføres P-bås til handicapbus på terræn.

Projektet er udarbejdet med fokus på klimatilpasning så regnvand forsinkes på tagflader og i forhaver, inden det afledes til det offentlige system.

Arbejderne er igangsat november 2020 og forventes afsluttet i juni 2022.



 

PROJEKTFAKTA

Bygherre:
PFA DK Boliger Lav A/S

Arkitekt:
Norconsult-KHS Arkitekter A/S

Ingeniør:
Norconsult A/S

Udførelsesår:
2020-2022
Igangværende

Bruttoareal:
14.562 m2

Entrepriseform:
Hovedentreprise

Entreprisesum:
230 mio. kr.