Plejehjemmet Holmegårdsparken i Ordrup er præmieret som Årets Byggeri 2016 i kategorien Bolig - en hæderspris, der er indstiftet af byggemagasinet BYGGERI. Det er BYGGERIs læsere samt en dommerkomite med repræsentanter for byggebranchens førende aktører, der kårer årets byggeri.

Det er EEK, der sammen med Rubow Arkitekter A/S og Orbicon A/S har opført det nye Holmegårdsparken i 4 etaper fra februar 2012 til august 2015. 120 nye plejeboliger med tilhørende servicearealer og fælleshus danner nu nye og moderne rammer for både beboere og ansatte.

Det er første gang, et plejehjem vinder prisen, og dommerkomiteen begrundede bl.a. præmieringen med, at byggeriet er medmenneskeligt og også internationalt er exceptionelt.

Ovenfor ses repræsentanter fra byggeteamet bl.a. EEK's entreprisechef Lars Kjær (nr. 2 fra højre) samt repræsentanter fra bygherren Den Selvejende Almene Ældreboliginstitution Holmegårdsparken ved præmieringen.

Dommerkomiteen:

Formand Scott Hollingsworth (arkitekt, HPC Danmark), Lene Espersen (direktør, Danske Arkitektvirksomheder), Henrik Garver (adm. direktør, FRI), Peter Hesdorf (adm. direktør, Byggeriets Evaluerings Center), Elly Kjems Hove (branchedirektør, DI BYG), Gyrithe Saltorp (direktør, Bygningsstyrelsen), Anne Skovbro (filantropidirektør, Realdania), Lars Storr-Hansen (adm. direktør, Dansk Byggeri) og Palle Thomsen (adm. direktør, Danske Byggecentre).

 

Læs flere nyheder