Vi er meget glade i EEK i disse dage.

Vi har netop fået kontrakt på renovering af Tjørneparkens 198 rækkehuse. De 198 rækkehuse er beliggende i Rødovre på hhv. Hvidsværmervej og Rådmand Billes Vej.

Helhedsplanen for Tjørneparken omfatter en renovering samt om- og tilbygning, så boligerne fremstår som moderne familieboliger. Alle boliger klimarenoveres, 23 gavlboliger opdeles og ombygges til 2 boliger, og der skabes øget tilgængelighed til boliger.

Tjørneparken kommer med den byggetekniske renovering til at fremstå som en attraktiv almen rækkehusbebyggelse opført i gode byggematerialer og med et godt indeklima.

Opgaven udføres i hovedentreprise for Lejerbo i samarbejde med Nova5 arkitekter as, EKAS Rådgivende Ingeniører A/S og Lassen Landskab AS.

Renoveringen påbegyndes i foråret 2020 og forventes at vare frem til 2023.

Foto er fra kontraktunderskrivelsen – fra højre er det Brian Nielsen, projektleder hos Lejerbo, Gert Christiansen, bestyrelsesmedlem Tjørneparken, Maria Rask Lund, advokat hos Molt Wengel, Jørgen Knudsen, formand for bestyrelsen Tjørneparken, Bartek Falkenberg Haus, tilbudschef EEK A/S, Svend Eichstedt, entreprisechef EEK A/S, Leo V. Jørgensen, adm. direktør EEK A/S, Palle Adamsen, adm. direktør Lejerbo, Carl Andersen, konstruktionsingeniør EKAS Rådgivende Ingeniører A/S, Jonas Bay Salvesen, entreprisechef EEK A/S.



Læs flere nyheder