EEK har fået kontrakt på opførelse af nyt Scandic Hotel i Skelbækgade. Hotellet bliver nabo til uddannelsescenter SOPU (erhvervsuddannelserne indenfor Sundhed, Omsorg og Pædagogik), som EEK netop har afleveret.

EEK er allerede gået i gang med jordentreprisen, men har nu fået kontrakt på selve hotelbyggeriet. I lighed med uddannelsescenter SOPU er Halmtorvet 29 A/S bygherre og Tetris A/S projektudvikler. EEK skal opføre hotellet i totalentreprise i samarbejde med Danielsen Architecture A/S, Alectia A/S og Schønherr.

Hotellet får 370 værelser og 11 møde- og konferencelokaler med en kapacitet til op mod 550 gæster. Den største konferencesal får plads til 440 personer. I hotellets restaurant bliver der plads til 400 gæster.



Læs flere nyheder