EEK har netop vundet udbuddet omkring opførelsen af det nye julemærkehjem i Roskilde.

Det er den tidligere husholdningsskole Haraldsborg i Roskilde, der skal renoveres og nyistandsættes. Derudover skal der opføres en  ny rund bygning, der skal indeholde kontor for administration og udvikling, et mindre elevkøkken med spisestue, aktivitetsrum, fællesstue, multisal og træningssale. På 1. sal indrettes der overnatningsfaciliteter for 40 børn samt handicapværelse. Børnene sover 2 på hvert værelse, og der indgår en gruppestue for hvert 5. værelse.


Hovedbygningen og nybygningen forbindes via en mellembygning.




Hvert år bor 750 børn i en periode på 10 uger på hjemmene, hvor de blandt andet får hjælp til at tackle mobning, ensomhed og lavt selvværd.

Der er byggestart i maj måned, og det nye julemærkehjem forventes at stå færdigt i august 2017.

Bygherre:                Liljeborg Ejendomme Roskilde I/S
Bygherrerådgiver/
landskabsarkitekt:   MOLE Arkitekter
Arkitekt:                   Ladegaard Arkitekter
Ingeniør:                  Orbicon


Læs flere nyheder