På Grønjordsvej 2 er EEK gået i gang med at udføre byggegrube til et nyt kontor- og hotelbyggeri for Tetrep Woods Ørestad ApS. Byggegrunden er beliggende i byggefelt 4 i August Schade Kvarteret i Ørestad Nord og grænser op til DR-Byen.

Byggeprojektet opføres i 5 etager over terræn plus en penthouse-etage i den nordøstlige del af bebyggelsen og et teknikhus omkring bygningens atrium. Bebyggelsen omfatter yderligere en kælderetage.

Bygningen projekteres energimæssigt for overholdelse af 2020-krav og skal baseres på bæredygtige principper med den vision at opnå DGNB Guld. P.t. er det første renselag og kranfundament støbt i gruben, og kranen er monteret og klar til opstarten på betonarbejderne.
 
Byggeriet vil stå helt færdigt primo 2021.

Læs flere nyheder